Anmeldelse af: Ravneskrig

- Forfatteren til bogen: Karen Inge Nielsen

Anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard.





Handling:
Sia er ikke helt sikker på, hvornår det startede... For mange, mange år siden? Eller den dag de brændte hendes hjemby?
Men pludselig er det i gang: Hun er hjemløs og på flugt med sin mor. Planen var egentlig at finde Sias bror, som forsvandt mens byen, Karstel, stod i flammer, men pludselig udvikler det sig til noget større. Sia finder en mand, døende og hårdt såret, som beder hende om at "finde ham, befri ham, redde ham" men hvem? Det lød, som om det var alles fremtid, der stod på spil, da Sia mødte manden, men før hun kan spørge, dør han i hendes arme. Og Sia står tilbage med et ønske om hævn... og en mission om at finde en mand, hun ikke kender.

Om:
Jeg synes, bogen er bygget op over en god ide. Selve formålet med Sias rejse er godt. Hendes følelser undervejs er også gribende. Spændingen og handlingen er rigtig godt gennemført. 
Men...
Det er lidt for nemt til sidst, synes jeg. Mangler de noget... neeej, der var det. Er nogen blevet væk... neeej, der var de. Alt går, som det skal. 
Personerne er ens. Til dagligt er vi jo ret forskellige: Vi taler forskelligt, ser tingene forskelligt, tænker forskelligt. Men her er alle ligesom ens. 
Gengangere - Ordene "tavsheden talte for sig selv" eller "ord var overflødige" bliver brugt lidt for meget til slut.
Det tog desværre også ret lang tid, før jeg blev revet med.

Alt i alt er Ravneskrig faktisk en god bog. Der er spænding og action, følelser osv. Men der var lidt for mange ting, som ikke lige hang sammen, eller som jeg ikke var så vild med.


Rigtig god læselyst til jer alle sammen😄📚

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Anmeldelse af "Blå Engel"